Jeg ønsker at dele med jer, hvordan dette års Mobile World Congress forløb. Som tidligere skrevet på bloggen var det ekseptionelt i år med to israelske stande, og mere end 70 israelske virksomheder. Der var en stor udfordring forbundet med at have møderne fordelt i to halle, men det gik over alle forventninger.
Israel er velvidende om, at det de skal sælge er viden. Derfor er der også meget fokus på dette event, da Israel, taget landets størrelse i betragtning, kan samle så mange virksomheder. Som det eneste land valgte Israel at have deltagelse af to af deres ministre på messen (se billede med Handelsminister Ben-Eli Ezer og Handelsmedarbejderne)
Inden MWC løb af stablen var der allerede planeret 1500 møder fordelt mellem 30 handelsmedarbejdere. På de fire dage i Barcelona blev tallet næsten fordoblet til ca. 2600 møder. Fra dansk side var der 45 møder og de fleste kom fra TDC, konsulent firmaer og tidligere kontakter. Det var ikke så mange som sidste år, men generelt var deltagelsen lavere. Mange virksomheder valgte i år at boykotte eventet da de mener at det er for dyrt at deltage.
Næste gang der kommer en stor messe med så stor en israelsk deltagelse er til IBC i Amsterdam i midten af september. Der vil vi igen i Handelsafdelingen tilbyde at fastlægge møder forud for eventet.
Wednesday, February 24, 2010
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment
Note: Only a member of this blog may post a comment.