Friday, April 9, 2010

Israel er en torn i øjet på danske selskaber

Følgende er fra Politiken tirsdag den 30. marts 2010 af Line Prasz

Norge har sagt stop. Danskerne ligeså.

Og nu følger svenskerne med.

Israelske virksomheder, der tjener penge på bosættelser eller opbygningen af muren på den israelskbesatte Vestbred, er blevet en torn i øjet på de nordiske investeringsfonde og pensionsselskaber.

I dag er det kommet frem, at Sveriges største pensionsselskab, Första AP-Fonden, ifølge den israelske netavis Haaretzhar solgt sine aktier i teknologivirksomheden Elbit Systems, som bidrager med overvågningsudstyr til den omstridte mur.

Beslutningen kommer, efter at Norges Oliefond, som er en af verdens største investorer, i september sidste år sløjfede sine investeringer i Elbit, hvilket fik den israelske udenrigsminister til at kalde Norges ambassadør til møde for at protestere.

»Vores etiske råd har anbefalet, at Elbit Systems Ltd. bør ekskluderes fra alle porteføljer, fordi det vurderes, at virksomheden kan forbindes til overtrædelser af fundamentale konventioner og normer«, oplyser den svenske pensionskasse ifølge den svenske netside swedishwire.com.

Elbit er kendt herhjemme
En rundringning til de store danske pensionsselskaber viser, at Elbit Systems er udmærket kendt også herhjemme:

Hos ATP, som med 4,4 millioner medlemmer er Danmarks største pensionskasse, havde man aktier for omkring 500.000 kroner i Elbit Systems indtil slutningen af 2008.

Modsat Norge og Sverige var det dog ikke etiske overvejelser, der fik pensionsselskabet til at kvitte Elbit.

»Det var en almindelig porteføljeovervejelse. Hvis der skulle investeres i Elbit Systems på ny, ville der imidlertid blive iværksat en undersøgelse, hvor bl.a. de norske og svenske overvejelser ville indgå. Vores investeringer skal være så objektive som muligt, så det handler ikke om, om vi kan lide et selskab eller ej. Vi skal være et pensionsselsskab for alle danskere«, siger Jonas Bhatti.

Han understreger, at de virksomheder, ATP investerer i, skal overholde national lovgivning og de konventioner, Danmark har underskrevet.

Hvor langt tilbage i tid, ATP, som har en formue på 400 milliarder kroner, havde aktier i teknologivirksomheden, kan ATP's portfolio manager Jonas Bhatti ikke sige med sikkerhed, men ATP ejede ikke aktier i selskabet i 2006.

Fjernet af etiske grunde
Hos landets største administrationsselsskab for pensionskasser, PKA, havde man indtil 25. januar i år både Elbit og to andre israelske virksomheder, Magal og Detection, der leverer specialudstyr til den israelske mur, på listen over virksomheder, man havde aktier i.

Det er ikke umiddelbart til at sige, hvor længe PKA investerede i det israelske firma, men Ifølge kommunikationschef Claus Skadhauge blev de tre »ført over på forbudslisten« efter »to til fem år«.

Grunden var, at virksomhederne strider imod pensionsselskabets etiske retningslinjer, som blandt andet fastslår, at man ikke investerer i virksomheder, der bryder FN's konventioner om menneske- og arbejdsrettigheder.

PKA har nu tre andre israelske informationsteknologiske virksomheder på investeringslisten: Check Point Software Tech, Ness Technologies Inc og Nice Systems LTD.

Ingen af virksomhederne er udpeget som problematiske, men »hvis du spørger, om vi har 100 procents sikkerhed for, at de ikke bruger deres teknologi til noget problematisk, er svaret nej«, siger Skadhauge.

En principiel beslutning
Også Danica Pension, som har en halv million medlemmer, offentliggjorde i januar, at Elbit Systems var ført over i den sorte bog.

Men ifølge cheføkonom Jens Christian Jensen var overvågningsvirksomheden ikke umiddelbart på listen, hvorfor »det var en principiel beslutning«.

Han kan dog ikke udelukke, at Danica på et tidspunkt har investeret i Elbit Systems.

Hverken hos PFA eller Nordea Pension har man haft aktier i Elbit Systems.

http://politiken.dk/udland/article936246.ece

Biomedical Engineering

We are glad to present a breakthrough in medical developmental research. Israel is well known throughout the world for their break though developments in the fields of technology and medicine. Dr. Amit Geffen of Tel Aviv University is a global leader in developing new methods in human tissue engineering to improve existing medications without having to sacrifice an unnecessary number of test animals.

Download: http://switch3.castup.net/cunet/gm.asp?ClipMediaID=5221972&ak=null

Play: http://switch3.castup.net/cunet/gm.asp?ClipMediaID=5221973&ak=null

Youtube: http://www.youtube.com/watch?v=6GhOacec1ss